Hafvde Ki娄rlighed l娄nkelagt
Dend ut娄mmede Mackt?
Han glemmer det han legger d猫d
Ingen Minder stiiger fra Graven brat
Ingen Anger gliider giennem Si娄lens Nat
Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun
Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede
Hendes V娄sen, lig et Lam
Gik ham ey forbi
For hun hafde r猫rt ved ham
藴fved sin Magi
Uagtet disse Si娄le tvende
Een hafvde at ende
Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage
Tragoedie aff uaffbrudne Dage
Ukuelig, dend T猫rst
Hinsidigt, det Begi娄r
Nu drev han yr &map gal
I sorthi娄rtet Kval
Vintrens kulde
Snart tilfulde
- oc hans L娄ngsel
Mod een Vinternat
Ulven vandrer eene
Had Love fetter'd this force of free?
What he leaves dead, he forgets
No memories arise from the grave,
No anger glides through the night of Soules
With humble tears she flatter'd
The Divinitie shes hated and fear'd
Her lamb-like nature
Left him not untouch'd
By Magick she was bound
To the Beast within him
These Soules twain
Enforced one's end
Payne anew from woe of olde
A Tragedie of endless dayes
Insatiable, the thirst
Inconceivable, the lust
Wild & mad he hunts
In anguish black at heart
The winter's colde
Soone fulfill'd
- And his yearning
Towards a winter's night
Wandering alone,
The Wolf
|